Ryghold
Få specialister i ryggen - og nå dine mål
Stærk Ryg – træning for ryg og core
Stærk Ryg er et træningshold for dig, der vil styrke ryg, core og stabilitet – med fokus på sikker træning og god teknik. Holdet ledes af en fysioterapeut, som guider dig gennem øvelserne og sikrer, at du træner korrekt og med kvalitet i bevægelserne.
Træningen er målrettet og foregår i et tempo, hvor alle kan være med, samtidig med at du mærker fremgang i styrke og kontrol. Rygtræning er et af vores kerneområder, og med mere end 15 års erfaring har vi hjulpet mange til en stærkere ryg, færre smerter og større tryghed i bevægelse.
To niveauer – så du starter det rigtige sted
Vi tilbyder Stærk Ryg på to niveauer, så du kan starte der, hvor det passer bedst til din krop og dit udgangspunkt.
Stærk Ryg Basis
For dig der har smerter, er ny i træningen eller ønsker en rolig og tryg opstart med fokus på teknik og kontrol.
Stærk Ryg Plus
For dig der er klar til mere udfordring og ønsker at arbejde videre med styrke, stabilitet og progression i træningen.
Sådan kommer du i gang
For at sikre den bedste start på holdet begynder alle deltagere med en individuel opstart, så træningen passer præcis til dig. Du starter med vores opstartspakke (pris: 699 kr.), som sikrer en tryg og professionel start på holdet.
Opstartspakken indeholder:
Indledende undersøgelse (30 min.)
Relevante tests samt en samtale om dine udfordringer, behov og mål.
1:1 træning med fysioterapeut (30 min.)
Du lærer de vigtigste øvelser og teknikker, så du føler dig tryg og klar til træningen på holdet.
Manuel behandling (30 min.)
Behandling med fokus på at optimere dine forudsætninger for træning.
